I dag kan man høre og læse overalt i hundeverdenen hvor vigtigt socialisering og miljøtræning er. Der er skrevet bøger om det og der snakkes ofte om hvor vigtigt det er at hvalpen kommer ud og får en lang række oplevelser og får stimuleret alle sine sanser. Det giver den mental robusthed. De fleste opdrættere starter allerede på dette vigtige arbejde mens hvalpene bor hos dem.

Grunden til at jeg tager dette emne op, er selvom der er meget fokus på socialisering og miljøtræning af hvalpe, både hos opdrættere og i nogen grad også hos familierne hvor hvalpene flytter til, ser jeg efterfølgende indimellem eksempler på at det ikke bliver vedligeholdt med dårligere fungerende hunde som resultat.

Den gængse opfattelse er at socialisering og miljøtræning skal foretages inden hvalpen er 12-16 uger gammel. Det er i den periode det er særlig vigtigt at fokusere på denne træning. Træningen giver en god basis for at gøre hundehvalpen tryg i mange situationer. Efter de 12-16 uger lukker det såkaldte socialiseringsvindue. At vinduet lukker betyder ikke at det er værdiløst at fortsætte socialisering og miljøtræningen, men at effekten af træningen er mindre.

Socialisering og miljøtræning er således ikke en engangs-træning hvalpen får hos opdrætteren og i bedste fald de første måneder hos den nye familie. Det er med socialisering og miljøtræning som med træning i motionscenter. Holdes træningen ikke ved lige, skrumper musklerne. Sådan er det også med socialisering og miljøtræningen. Holdes den ikke ved lige kan hunden blive mindre tryg i nye situationer eller hurtigere blive mentalt fyldt op.

Heldigvis er den mentale robusthed, ligesom med muskler til at genoptræne. Jeg har bemærket at hunde, der har være godt socialiseret og miljøtrænet er betydeligt hurtigere at genoptræne i forhold til en hvalp der ikke var blevet trænet overhovedet.

Det er min erfaring at fortsat socialiserings træning livet igennem bidrager til en velstimuleret og tryg hund med en god mental robusthed.

Hvad er det så, det socialisering og miljøtræning?
Socialisering er at se og mødes med andre levende væsener, både mennesker og dyr.

Ved socialisering på mennesker er det mange typer og aldre jeg tænker på. Udover at møde børn og voksne er det også værd at fokusere på mennesker i forskelligt arbejdstøj, forskellige hudfarver, mænd med skæg og skaldede mennesker. Derudover har jeg lagt mærke til at sproget betyder noget for hunden.

Jeg har selv oplevet når et menneske taler med accent reagerer nogle hunde med at holde afstand, gø eller at gå sin vej. En af vores hvalpekøbere er berider og han tager hunden med på arbejde på rideskolen. En af de ansatte var fra Polen og talte med accent. Hunden gøede lidt af ham i starten fordi den synes han var usædvanlig og der gik noget tid før hunden accepterede ham.

Socialisering med andre dyr og hunde behøver ikke at være ved at lukke dem ind i en indhegning og lade dem lege selv. Bare det at kigge på andre dyr er tilstrækkeligt for gode resultater når der snakkes om socialisering.

Vi har selv god erfaring ved at gå en tur med de hunde der skal socialiseres. Mens de går og snuser i vejkanten med ca. 2 meters afstand kigger de hinanden an. På mit hvalpetræningshold er fælles gåtur i byen en fast del af træningen. Det er ikke ualmindeligt at hvalpeejere bemærker hvor usædvanligt rolige hundene er.

Miljøtræning er at tage hunden med til steder den ikke er vant til at være. Min tommelfingerregel er at man skal gå derhen hvor man ikke bor. Det vil sige bor man på landet skal hunde ind til byen og omvendt. Miljøtræning er at se trafik, gågade, banegård, høje bygninger, parker, skov, marker osv.

Ikke bare gå den samme tur to gange om dagen. Kom nu afsted med din hvalp og unghund, ud at gå ture nye steder se og snuse til verden. Den vil elske dig for det.

Læs eventuelt mere i bogen Valpesocialisering af Gry Løberg

Også udgivet på www.hunden.dk